Graham's The Tawny

175,00 DKK

Fra et af verdens bedste portvinshuse!

stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg

5 STJERNER AF THOMAS RYDBERG I EKSTRA BLADET
FRA ET AF DE ABSOLUT BEDSTE PORTVINSHUSE
"Et af de absolut bedste portvinshuse.
Let hengemt duft, frugtig i stilen af en tawny, smag af nødder, toffee, tobak og kandiserede æbler.

4 STJERNER I SMAG & BEHAG
SMAG & BEHAG STJ.
LET MED BEHAGELIG INTENSITET
"Masser af tørrede frugter - figner og rosiner - karamel, nødder og kakao i næsen.
I munden er der meget af det samme fra næsen, men her er også noget marcipan, og de brændte figner træder i karakter.
Det er en portvin til den slanke - men venlige - side.
Den er let med en behagelig intensitet og OK kompleksitet.
Den kan naturligvis nydes køligt i glasset - men prøv også at hælde den ud over en god vaniljeis."

5 STJERNER AF THOMAS ILKJÆR I POLITIKEN
Anmeldt: 25-05-2014
INTENS OG KRAFTFULD
"Intens, kraftfuld vin (20 pct) med kompleks duft af lak, flødekaramel, modne jordbær, nødder og lidt figen.
Sødmen er markant og kræver kølig serveringstemperatur."

9 af 10 POINTS af Jørgen La Cour-Harbo i Nordjyske Stiftstidende ,Nordjyske Stiftstidene
"PERFEKT TIL IS"
"Jeg synes, at portvin er til hele året.
Nogle foretrækker den i de kolde måneder, men det ville været ærgerligt at gå sommeren igennem uden et glas portvin en gang imellem.
Den er perfekt til is, der er baseret på mælk eller fløde, og den slags spises der jo en del af på denne tid. Isen skal være tempereret, så den ikke dræber smagen.
Den skal være let i strukturen som The Tawny, og den skal være afkølet til omkring 10 grader – og så skal den skænkes i store glas, så man kan arbejde med både duft og smag.
Smagen minder mig om hasselnødder."

5 STJERNER - UGENS VIN - af Henrik Steen Andersen i Politiken
"Bred duft med flødekaramel, valnød og træ.
Medium sødmefuld smag med pæn syre og dog en delikat tør tone.
God sommerportvin – drik den afkølet."

Douro, W. & J. Graham & Co

Serveringsforslag:

Desserter - meget søde - chokolademousse, isdesserter - ostekage, frugttærter - frugt og nødder.

Land: Portugal
Område: Douro
Type: Hedvin
Drue: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinto Cao.
Proptype: Kork
Dyrkning: Traditionel
Alkohol: 20%
Indhold: 3/4 ltr


Mange af de gode ting i vinbranchen sker ved et tilfælde, og historien om portvinsfirmaet Grahams er ingen undtagelse. Indtil 1820 handlede huset med tekstilvarer. En kunde kunne ikke betale sin forfaldne gæld, og man måtte derfor nødtvunget acceptere 27 piber (fade) portvin som betaling. Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Grahams fik hurtigt opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.
Der er ingen tvivl om, at det er Vintage Ports, der har gjort Grahams verdensberømt, og der er da også talrige eksempler på, at husets ports hører blandt de flotteste overhovedet. Det er i dag vinen fra Quinta dos Malvedos, der er grundstenen i Grahams imponerende serie af Vintage Ports, som i de bedste årgange kan udvikle sig i over halvtreds år. Selv i ikkedeklarerede vintageår laver Quintaen nogle forrygende Vintage Ports, som generelt er noget blødere og mere frugtrige som unge og derfor udvikler sig hurtigere. Men, hvor får man dog meget for pengene! Heldigvis kan Grahams også andet end at lave Vintage Ports. Huset frembringer således også rigtig gode LBV’er og gamle Tawny’er for ikke at forglemme deres specielle Vintage Character, Six Grapes, der er en blød, frugtrig, sødmefuld og let tilgængelig port.

Kunder der har købt dette produkt har også købt