11th Hour Cellar Zinfandel 3/4 ltr. Scotto Family Wines.

100,00 DKK

Blød og rund ”Zin” produceret på druer fra Lodi-regionen, der er epicentret for Zinfandel. Her er klima og jord ideelt for netop denne drue. Den har en lang stolt tradition her i det amerikanske til trods for, at den ikke har sin oprindelse i USA, som man først troede. Masser af solmodne sommerbær i duft og smag. Hertil fine vanilje- og røgede toner fra fadlagringen. Der er tryk på bærfrugten, men friskheden er bekræftende. En vin der klarer alle de krydrede kødretter af okse, vildt eller lam!

stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg

Californien er hjem for mange vinbønder, hvoraf mange har en flere hundrede år lang familiehistorie. Der er blevet arbejdet hårdt på at finde ud af hvilke druesorter, som passer bedst til givne områder. Scotto er én af disse mange familier. 
Som mange andre oversøiske vinproducenter har også Scotto Family Wines rødder i Den Gamle Vinverden. Salvator Scotto plantede i 1875 familiens første vinmark i den italienske region Ischa, hvor familien boede på daværende tidspunkt. Meningen var kun at producere ”til husbehov”, men vinene blev så populære, at Scottos frugthaver og olivenlunde måtte vige til fordel for flere vinmarker. Som Salvatore så rigtigt sagde;  “god vin gør alt bedre”.
I løbet af de næste generationer rykkede produktionen til USA. Efter en kort mellemlanding i staten New York, hvor man åbnede et lille vineri og efterfølgende en af USA’s første vinforretninger, gik turen endeligt til Californien, hvor familien i 1961 købte egne vinmarker og investerede i et nyt vineri. Alle marker er siden begyndelsen af 1990’erne dyrket med størst mulig hensyntagen til miljøet. Scotto Winery ejes i dag stadig af Scotto-familien, der fortsat har succes med at producere gode vine af europæiske druesorter til priser, der gør dem til særdeles attraktive køb.
 

Kunder der har købt dette produkt har også købt