2016 Errazuriz Rose Cabernet Sauvignon, 3/4 ltr.

Stykpris v/ 1 stk. 90,00 DKK

Stykpris v/ 6 stk. 75,00 DKK

Indbydende duft af jordbær, modne hindbær og røde kirsebær. Smagen er velafbalanceret med blød, imødekommende og afrundet struktur. Eftersmagen er forfriskende og vedvarende.
stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg

LAND: Chile
OMRÅDE: Central Valley,
DYRKNINGSMETODE: Traditionel
VINIFIKATION:
Der anvendes to forskellige teknikker. For at give vinen balance og friskhed plukkes de førstedruer, inden de er fuldmodne. De presses i hele klaser, og mosten hviler 48 timer, så bundfaldet kan sætte sig. Den klare most "dekanteres" fra og koldgæres 30 dage ved 15-17°. De sidste drueklaser hænger, til de er fuldmodne. De presses ligeledes i hele klaser, hvorefter mosten separeres fra drueskindet efter kun én time. De gæres også ved 15-17° i 30 dage, hvorefter vinen lagrer med bundfaldet indtil en måned før aftapning, hvor de 2 cuvéer blandes til den endelige vin.
DRUESAMMENSÆTNING: Cabernet Sauvignon 95 % Malbec 5 %
LAGRINGSPOTENTIALE: 1 - 2 år
SERVERINGSFORSLAG:
Fjerkræ, Grøntsagsretter, Krydrede retter, Lyst kød

Errazuriz Rose Cab.Sauv. Vina Errazuriz S.A.

Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa.

Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret „økologiske” druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn...

Druerne til Errazuriz Cabernet Sauvignon Rosé kommer fra Rapel Valley. Jordbunden er sandet og dermed veldrænet, hvilket skaber større koncentration i vinene.

Kunder der har købt dette produkt har også købt