De 5 Gaarde Premium

75,00 DKK

Et sæt med 3 dejlige øl fra Schackenborg. 

stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg

Schackenborg Classic Pilsner er en klar, ravfarvet pilsnertype med et cremehvidt, flygtigt skum. Duften er præget af malt med noter af bondebrød, der leder tankerne hen mod de nordtyske pilsnere. Schackenborg Classic Pilsner er en letløbende, forfriskende øl - perlende og i en god balance. Smagsnoterne er domineret af en let sødme, der med elegance vil kunne komplementere den let krydrede sildemad, der naturligt suppleres med vores Schackenborg Egesnaps. Kan også nydes svalt efter endt havearbejde, eller når du ønsker at forkæle dig selv eller dine kære.

 

Schackenborg Rød Lager fremstår flot i glasset - kobberfarvet, klart og med et vedvarende, cremefarvet skum. Et æstetisk flot glas øl, der vil klæde det veldækkede frokostbord. Duften er frisk præget af karamelsødme med en let krydret humlebitterhed, der afsluttes med en snert af modne, røde bær.

 

Schackenborg Mørk Lager er en mørkebrun øl med en duft af sødme og chokolade. Schackenborg Mørk Lager har tydelige noter af chokolade og karamelsødme, der afsluttes af en let bitterhed fra de mørkristede malte. Prøv at marinere udbenet dyrekølle i Mørk Lager, eller servér den til det grillede kød smurt med barbecuesauce.Prøv også Schackenborg Mørk Lager som det modige valg til krydrede eller stærke retter, hvor øllen giver et flot modspil.