2015 Propiedad H. Remondo

295,00 DKK

stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg

Alvaro Palacio er om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev
uddannet som ønolog for efterfølgende
at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvario sin første vinmark, Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l'Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder.
Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive "negociant"-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 ha vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer.

Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Propiedad laves af de bedste druer fra ejendommen. En vin som til fulde illustrerer, hvor langt man kan gå, hvis man kun bruger den bedste frugt og samtidig holder udbyttet nede. I dette tilfælde på 25 hl. pr. ha.

Vinifikation

Druerne håndplukkes, og mosten vinificeres traditionelt med efterfølgende lagring i 12 måneder på nye fade af fransk egetræ.

 

Område Rioja   Type/Farve Rødvin
 
Årgang 2015   Drue 40% Grenache Noir
45% Tempranillo
 
Fadlagring 12 mdr   Dyrkning Traditionel
 
Riedel glas Tempranillo / Syrah   Serveringsforslag Mørkt kød
Oste - kraftige
Krydrede retter
 
Alkohol 14,50%   Flaskestørrelse 3/4 ltr.