Barolo Cru Sarmassa, Cantine Dei Marchesi Di Barolo SPA DOCG 2013

495,00 DKK

Duften har toner af vilde roser, lakrids, vanilje, krydderier og tobak. Smagen er intens med høj tanin, alkohol og syre og med en lang og kompleks eftersmag.
stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg
Marchesi di Barolo er huset, som "opfandt" Barolo. Som markise af Barolo var huset leverandør til det hedengangne italienske hof og stort set alle toprestauranter af vin i det nord- og mellemitalienske område. Dengang var rødvine søde, og som de første til at lancere en tør rødvin, som hurtigt vandt popularitet, var navnet Marchesi di Barolo for alvor slået fast, som noget meget eksklusivt. I mange år red huset på en succesbølge, og tingene fik lov til at passe sig selv man solgte alle sine varer på navnet. Så sent som i 1995 strammede man tøjlerne og investerede mange penge i nyt udstyr til at lave de bedst mulige vine. Marchesi di Barolo ejer de bedst placerede marker i hele Piemonte, så det var kun et spørgsmål om vilje, om man ville placere sig i den absolutte top i Piemonte vine. Og det ville man.
En drue, man har satset specielt meget på, er Barbera. De fleste kender vin lavet på denne drue som tynde, syrerige og ukomplicerede vine med en dejlig duft, men let smag. Vin man nyder på stedet, men sjældent tager med hjem. Men siden 1995 har man lavet større og større vine på denne fremragende drue. Ny teknik, som temperaturstyret gæring der giver ønologen mulighed for at lade drueskallerne hvile længere tid i mosten uden, at vinen bliver bitter, er en af årsagerne til den nærmest eksplosive kvalitetsudvikling, Barbera har gennemgået. Fra at være "fattigmandsvin" er vinene blevet de mest omtalte og efterspurgte af vinkendere fra de producenter, som laver dem i den moderne stil. De kan næsten betegnes som Italiens svar på de elegante og femine, men alligevel kraftfulde vine, man får fra Bourgogne i Frankrig.

Sarmassa-skråningen ligger med en sydøstlig eksponering og en yderst stejl hældning. Netop på grund af denne stejle hældning er størstedelen af den løse jord over tid skyllet af skråningen, så den tilbageværende jordbund er yderst kompakt og hovedsagligt bestående af kalk og ler. Dette giver, dels en næringsfattig jord hvor udbyttet naturligt holdes nede, dels en jordbund med tilstrækkelig vandressourcer til, at vinstokken har grokraft nok til at opnå den phenoliske modning.

Vinifikation
Under gæringen ligger mosten med skindkontakt i 10 dage, mens der foretages pumping overs. Når den alkoholiske gæring er overstået, lægges vinen på betontanke for at lagre i 2 måneder ved 28 grader, mens den malolaktiske gæring sker. Derefter deles vinen i to: Den ene halvdel lagrer på slovenske foudres, den anden på franske 225 l barriques i to år, inden de stikkes sammen og tappes på flaske, hvor vinen lagrer i yderligere et år, inden den frigives til salg.