Le Rose de Villemajou, 2014, Gerard Bertrand, AOP

140,00 DKK

Duften har toner af røde bær, tilsat et let strejf af vanille. Smagen har en let sødme og samt en lang vedvarende eftersmag.
stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg
Sydfrankrig er ofte blevet betegnet som Frankrigs svar på Californien. I den forbindelse er sammenligningen kun baseret på varmen. For varmt er der. Faktisk de senere år for varmt. Man fattes vand. Det betyder, at vinstokkene tørster. De sætter få druer. Lavere udbytter til følge. Koncentrerede vine. Sorte. Og vigtigst af alt. Komplekse. For hvad Californien har i tæthed, har Sydfrankrig i nuancerigdom og fransk frækhed.
Det er håndværkere, der er på spil her. Ikke “Dress suit business men”. Der er jord under neglene og et hjerte, der banker hårdere end solen i den tørre jord. Man er generelt ikke god til markedsføring. Så hele regionen lider under, at forbrugeren ikke kender forskellen på en Roussillon og en Saint Saturnin. Men det er Gérard Bertrand i fuld gang med at lave om på!

Gérard Bertrand er en stor mand med stor karisma.
Han var tidligere kendt og elsket i Frankrig som rugbyspiller. Men han besluttede at tage en ny udfordring op og lagde derfor støvlerne på hylden efter en lang, succesfuld karriere. I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, om end de ikke orker at sætte sig ind i detaljerne. Og han har et mere end unikt sortiment at gå på opdagelse i.
Siden overtagelsen har Gérard Bertrand nemlig investeret i endnu flere vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 ha ”under fod”. Yderligere er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så - når høsten er overstået - at sælge druerne til ham.

Vi er meget stolte over at repræsentere Gérard Bertrands storslåede vine i Danmark – vine, der i Frankrig er listet på en stor del af landets trestjernede restauranter!

Domaine Villemajou består af 90 ha syd-sydøstvendte vinmarker, der ligger i Boutenac, det bedste område i Corbierès.
Jordbunden består hovedsagligt af ler med et tæt lag sten ovenpå. Netop stenlaget er vigtigt for vinstokkene, da det absorberer varmen i løbet af dagen for så efterfølgende at frigive den om natten. Dette giver en hurtigere modning af druerne, hvorved de kan høstes før de vejrmæssigt ustabile efterårsmåneder sætter ind.

Navnet Villemajou er afledt af romertidens version, Ville Major, der betyder stor villa. Villaen tilhørte på det tidspunkt Kejser Avitus, som allerede dengang havde tilplantet markerne med vinstokke.
Carignandruen, som er den primære druesort i vinen, kommer fra over 100 år gamle stokke, mens de tre øvrige druesorter kommer fra mellem 30 og 50 år gamle stokke. Ikke noget at sige til, at Domaine Villemajou er en så intens og rig smagsoplevelse!

Vinifikation
Egentlig lidt utraditionel for en rosé med gæring på brugte egetræsfade og efterfølgende lagring på egefade i 4 måneder, før den tappes på flaske og frigives til salg.

Køb Le Rose de Villemajou, 2014, Gerard Bertrand, AOP
Land Frankrig
Område Sydfrankrig, Corbières
Leverandør Gerard Bertrand
Type/Farve Rose
Serveringsforslag Apéritif Lyst kød Grøntsagsretter Fjerkræ Krydrede retter
Drue 30% Grenache Noir 70% Syrah
Årgang 2014
Proptype Kork
Dyrkning Traditionel
Alkohol 13%
Flaskestørrelse 3/4 ltr.( 68 - 80 cl)