2015 Finca Antigua Viura. Finca Antigua

85,00 DKK

Lys gul farve med smaragdgrønt skær. Intens duft af modne frugter som pære, fersken, abrikos samt lidt noter af fennikel, hvide blomster og nyslået hø. Den lange, bløde og cremede eftersmag gør, at vinen slet ikke føles snerpende tør. Dejlig alsidig hvidvin til både mad og terrasse.
stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg
Viura-druen (også kendt som Macabeo) er en hvidvinsdrue, der især er udbredt i Rioja og i det catalonske, hvor den bruges i produktionen af Cava. Desuden indgår druen også i de søde ”Vin Doux Naturel” fra Roussillon.

Den nyeste satsning fra det anerkendte spanske hus Martinez Bujanda hedder Finca Antiqua. Da vinhuset valgte at lancere dette projekt, satte de sig for at finde de mest velegnede vinmarker som udgangspunkt for produktionen af en vin, der kan markere sig blandt de bedste i verden set i perspektivet pris versus kvalitet.

Efter lang tids søgen - hvilket bragte dem rundt til de fleste egne af Spanien - fandt de 283 hektar vinmarker i provinserne Cuenca og Toledo. Markerne er beplantet med 115 hektar Cabernet Sauvignon, 88,5 hektar Tempranillo, 55 hektar Merlot og 24,5 hektar Syrah beliggende i en højde af 840-880 meter over havet. Klimaet i regionerne er velsignet med kolde nætter og varme solrige dage i slutningen af august og starten af september, hvilket er medvirkende til, at druerne gennemgår en længere modningsperiode.

Efter 2015’s milde forår med et minimum af regn, blev juli og august nogle af de varmeste måneder i mands minde. Temperaturudsvingene var dog store, og de forholdsvist kølige nætter gav druerne den fornødne ”ro” til at modne langsomt. Finca Antigua Viura høstes fra Los Porches-vinmarken. Høsten foregik i de sidste uger af september under helt perfekte forhold. Derfor betegner Finca Antigua selv årgang 2015 som en historisk god årgang.
Vinifikation
Viura-druerne høstes i de sidste uger af september og køres derefter til vinhusets helt nye vineri. Vinen ligger efterfølgende ”sur lie” (på bundfaldet) i 5 måneder med ugentlige omrøringer. Der tappes i februar og vinene frigives herefter til salg.


Køb Finca Antigua Viura. Finca Antigua
Land Spanien
Område La Mancha
Leverandør Finca Antigua
Type/Farve Hvidvin
Serveringsforslag Apéritif Fisk - lys Oste - milde Krydrede retter
Drue 100% Viura
Årgang 2015
Proptype Skruelåg
Dyrkning Traditionel
Alkohol 12,5%
Flaskestørrelse 3/4 ltr.( 68 - 80 cl)

Kunder der har købt dette produkt har også købt