Famiglia Malbec Organic, 2013/14. Valentin Bianchi Sacif

120,00 DKK

Duften har masser af moden frugt, blomme, kirsebær og kaffe. Smagen er på samme tid både silkeblød og fed og kraftig. En imporende vin!
stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg
GULDMEDALJE på Vinalies Internationales 2013 i Paris
VINALIES INTERNATIONALES
Anmeldt: 30-05-2013
GULDMEDALJE

--

Famiglia Malbec Økologisk, 2013. Valentin Bianchi Sacif

Valentin Bianchi kom til Buenos Aires i 1910 som fattig italiensk emigrant. Han havde netop afsluttet sin læreruddannelse i Italien og drømte om at etablere sig i det nye land for at dyrke druer til vinproduktion, nøjagtig som man gjorde det i Puglia, hans fødeegn.Efter en succesrig karriere som forretningsmand realiserede Valentin Bianchi endelig sin drøm i 1928, hvor han købte den lille vingård, El Chiche, i udkanten af byen. Midt i vinmarkerne byggede han først en gård til sig selv og sin kone, hvorefter han helligede sig sin store målsætning – at lave Argentinas bedste vin.
I dag er Valentin Bianchi blandt Argentinas tre bedste vinhuse. Stilen er klart italiensk inspireret – husets vine skal på ingen måde have en generel fransk eller italiensk karakter, men derimod udstråle deres helt egen stilart og personlighed. Kort beskrevet er de i forhold til argentinsk vin i almindelighed i besiddelse af en langt større detaljerigdom og afbalancerende syre. Filosofien er nemlig, at vinens styrke skal komme fra frugten – kort og godt skal husets vine smage af vindruer og ikke af træ!
Huset høster sine druer fra tre vinmarker, Finca Asti på 100 ha, der ligger vest for San Rafael, Finca Doña Elsa (opkaldt efter den nuværende ejer, Ricardo Valentin Bianchis bedstemoder) på 140 ha, syd for San Rafael, og endelig Finca Los Paredes på 105 ha, ligeledes vest for San Rafael. I sidstnævnte område udvider man løbende produktionen for at tilpasse sig den stadigt stigende efterspørgsel på husets vine.
De økologiske druer til Valentin Bianchis Malbec Organic kommer fra marken Don Elsa, der ligger i 750 meters højde over havet i provinsen Mendoza. Undergrunden består hovedsagligt af kalksten og sand, og klimaet, der omgiver vinstokkene, er et af de køligste i regionen San Rafael.
Under fremstillingen af vinen modtager Valentin Bianchis tre winemakere, Enzo Bianchi, Francisco Martinez og Roberto Leleu løbende konsultation fra den anerkendte californiske winemaker Robert Pepi og den franske Corine Latteryron. Al fremstilling foregår med State of the Art vinificeringsudstyr, der kombineret med de gamle traditioner frembringer en vin, der i dag må betragtes som en af Argentinas absolut bedste bud på en top-Malbec.

Vinifikation
Druerne plukkes i hånden og transporteres til vineriet for at blive nænsomt presset. Mosten gærer i syv dage, hvor den løbende pumpes over ”hatten” af skaller og frugtkød for at give et større udtræk af farve og aromastoffer. Efterfølgende udblødes mosten i 14 dage, hvorefter den malolaktiske gæring foregår på ståltanke. Vinen lægges på en tredjedel nye franske egetræs fade i 10 måneder, hvorefter den filtreres nænsomt og tappes på flaske. Lagrer i op til 12 måneder på flaske, inden den frigives til salg.

Køb Famiglia Malbec Organic (Økologisk), 2013. Valentin Bianchi Sacif


Land Argentina
Område Mendoza
Leverandør Valentin Bianchi Sacif
Type/Farve Rødvin
Serveringsforslag Vildt
Drue 100% Malbec
Årgang 2013/14
Proptype Kork
Dyrkning Økologiske Druer
Alkohol 15,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr.( 68 - 80 cl)

Kunder der har købt dette produkt har også købt