Koonunga Hill Shiraz/Cabernet 2014. Penfolds

100,00 DKK

Duften har toner af solbær, blyant, peber og lakrids. Smagen er fyldig med masser af modne tanniner, tilsat lette toner af egetræ.
stk.
Fri fragt ved køb over 500,- Fri levering Herning, Ikast og Silkeborg
2014 Koonunga Hill Shiraz/Cabernet, 3/4 ltr. Penfolds

Historien om Penfolds er egentlig ikke én, men to historier. Det er, dels historien om vineriet Penfolds, der i dag er et af Australiens største og mest kendte vinerier, dels historien om vinen Grange Hermitage, der skulle komme til at revolutionere såvel australiernes som europæernes syn på australsk vin.

Penfolds blev grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han - efter at være emigreret til Australien - opslog sin lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien.
Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor - som så mange andre australske læger - en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis. Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på daværende tidspunkt i Australien.

Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden som hjemmemarkedet i 1940'erne og 1950'erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man produktionen til den nye trend. Penfolds chief winemaker, Max Schubert, tog på studietur til Bordeaux, hvor han på slottene blev inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds.
Dette ledte til skabelsen af Grange - den mest præmierede rødvin i australsk
vinhistorie.
Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var.

Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.

Siden den første Koonunga Hill blev aftappet i 1976, har den modtaget en lang række priser og udmærkelser. Det er dog ikke kun i medierne, at Koonunga Hill er blevet legendarisk – samlere fra hele Australien sender jævnligt ældre årgange til ompropning, og 1976-årgangen skulle efter sigende stadig være et imponerende glas vin.
I dag har Koonunga Hill Cabernet Shiraz vundet så stor udbredelse, at druerne ikke længere udelukkende bliver hentet fra Koonunga Hill-marken, men fra hele South Australia med en speciel fokus på Barossa, McLaren Valley, Fleurie Padthaway, Upper Adelaide og Claire Valley Stilen er stadig den samme – dog med en fin forbedring i både vitikulturen og vinifikationen, så vi i dag står med et bedre produkt end de årgange, der egentlig har skabt legenden.

Vinifikation
Meget traditionel med gæring på åbne ståltanke og efterfølgende lagring i 12 måneder på to til tre år gamle franske og amerikanske hogshead-fade.