Vinspecialisten Herning - din leverandør af vin, whisky, gavekuve, chokolade, firmagaver - Vinhandler med gratis udbringning i Herning

Log ind   |   Samlet pris  0,00 DKK    |  Indkøbskurv ( 0 )
125,00 DKK

Max Reserva Carmenere, 2012. Vina Errazuriz S.A.


Fri fragt ved køb over 500,-
Fri levering i Herning
Duften har toner af brombær, tobak, søde krydderier og peber. Smagen er en kombination mellem Carmenère's fylde og Syrahs tanninstruktur, hvilket giver vinen en flot balance og god kompleksitet. I eftersmagen er der en let tone af egetræ.
Del
 

5 STJERNER af Rolf Madsen i Berlingske
Berlingske Tidende
Anmeldt: 14-06-2014
MEGET VELBALANCERET MED LUKSUSFORMAT

"Selvom Errazuruiz klarer sig blændende ved Berlin Tastings, skal jeg ikke lægge skjul på, at min gane dog foretrækker de "ægte" bordeauxer, som retfærdigvis skal siges koster op mod ti gange så meget.
Men hvorom alting er, så skal det nu ikke tage æren fra Errazuriz, der altid leverer vine af tårnhøj kvalitet. Ja, selv bundniveauet er imponerende højt.
I denne uge har vi smagt deres Ccarmenere Errazuriz Max Reserva til 100 kroner.
Udover et lille støvet og grønt præg, som kendetegner carmenere-druen, finder vi et vidunderligt præg af luksusfad og chokolade, hvilket gør den særdeles charmerende. Alkoholen og frugtsødmen er styret fint, og det klæder Max Reserva.
En stor chilener, der uden diskussion overgår langt det meste bordeaux til prisen.

Let urtet med indslag af grøn peber, solbær, strejf af vanilje og chokolade.
Blød og saftig uden at kamme over.
Meget velbalanceret og poleret chilener med luksusformat."

--

UGENS VINDER på www.aov.dk - Alt om Vin
www.aov.dk - ALT OM VIN
Anmeldt: 19-06-2014
UGENS VINDER

"Chile er kendt for at lave harmoniske vine, der rammer forbrugerne bredt. Carmenere er den Chilenske signaturdrue. I mange år høstede man Carmenere i Chile i den tro at det var Merlot. Undersøgelser har siden vist at mange af de planter man troede var Merlot var den røde Bordeaux drue Carmenere."

--

Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa.

Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn...

Druerne til Max Reserva Carmenère hentes fra tre sektorer af Max-markerne i Aconcagua Valley. Aconcagua Valley strækker sig i en lang stribe fra Stillehavskysten og ind i landet mod Argentina, hvilket medfører, at klimaet varier stærkt fra det lidt kølige ude ved kysten til det varme, tørre indland. Om natten kommer der dog en kølig brise ind fra havet, og den er med til give vinene det karakteristiske indhold af syre og dermed den elegante balance.
 

Vinifikation
Druerne håndsorteres både under plukningen og ved ankomsten til vineriet. Gæringen foretages med kunstgær ved 24-28 grader, mens der jævnligt pumpes over, dels for at give vinen mere farve og aromastruktur, dels for at polymerisere de reaktive tanniner, der ellers vil give vinen den for Carmenère klassiske urteagtige duft. Vinen lægges efterfølgende på 70% franske og 30% amerikanske egefade i 12 måneder, hvor der også foretages en malolaktisk gæring.
Specifikationer
Land Chile
Område Aconcagua Valley
Leverandør Vina Errazuriz S.A.
Type/Farve Rødvin
Serveringsforslag Mørkt kød Fe.k Lam - Oste - milde - Vildt
Drue 8% Syrah - 92% Carmenère
Årgang 2010
Proptype Kork
Dyrkning Traditionel
Alkohol 14,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr.( 68 - 80 cl)














Quarterback red

 SENESTE NYHEDER   SENESTE TILBUD    MEST SOLGTE

NYHEDSBREV   KONTAKT OS! BUTIKS INFORMATION

Her har du mulighed for at tilmelde dig
vores nyhedsbrev.

Når du er tilmeldt får du tilbud om vinsmagning og 'her og nu' tilbud mm..
-  du deltager naturligvis også automatisk i fremtidige konkurrencer.

Vælg version: Mobil | Klassisk
 
Privat:
Har du spøgsmål til vores hjemmeside el. udvalg kan du kontakte os... klik her

Firma:
Som firma kan du kontakte os for tilbud på (større) leveringer. Vi leverer firmagaver, julegaver, vin-gaver til receptioner mv.
Vi har gaven til enhver lejlighed - og vi pakker naturligvis flot og kreativt ind.
 
Så tøv ikke med at ringe  tlf: 75121855
el kontakt os ved at klikke her


  Vinspecialisten Herning Centret
Merkurvej 84  -  7400 Herning  -  Tlf. 75121855
E-mail: herning@vinspecialisten.dk

Vejviser - klik her!

Åbningstider:
Mandag - Fredag   Kl. 10.00 - 19.00
Lørdag   Kl. 10.00 - 16.00
Søndag   Kl. 11.00 - 16.00
 
Kontrol rapport fra din Vinhandler i Herning
 
 

Vinspecialisten Herning Centret - Merkurvej 84 - 7400 Herning
Tlf. 75121855 - Fax. 75121855 - E-mail: herning@vinspecialisten.dk - CVR-nummer: 38144006

 

Copyright © Vinspecialisten Herning - All Rights Reserved   |   Din vinhandler og vinleverandør i Herning   |   design by www.pc-sos.dk

Vinspiration

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven