Vinspecialisten Herning - din leverandør af vin, whisky, gavekuve, chokolade, firmagaver - Vinhandler med gratis udbringning i Herning

Log ind   |   Samlet pris  0,00 DKK    |  Indkøbskurv ( 0 )
150,00 DKK

Conde Red Capsule, 2010. Conde Azienda Vitivinicola DOC Superiore

Vælg stjerner:

Fri fragt ved køb over 500,-
Fri levering i Herning
Duften har lækre toner af tørrede roser, modne kirsebær, tobak, lakrids, skovjordbær og mineraler. Smagen er fyldig med fine tanniner, som understøtter frugten i en lang og vedvarende eftersmag.
Del
 
4 STJERNER AF RENÉ LANGDAHL I GASTRO
Anmeldt: 05-02-2015
A LA MODERNE TOSCANER
HENT PDF-UDGAVE
"Violessens! Velduftende og indtagende med kirsebær og rust. Sødlig vaniljeundertone.
Mere á la moderne Toscaner, mere fad, mere vanilje og nellike. Og cremet kirsebær, men også aldersstegen.
Pæn og poleret med god koncentration.
Sangiovese fra Toscanas naboregion ser vi alt for lidt til. Faktisk er meget af den forædling, som finder sted på Sangiovese sket i Emilia-Romagna, og flere påstår, at Sangiovese blev født i bakkerne ved Predappio, hvor Condé holder til.
Huset tilknyttede konsulenten Federico Curtaz, mest kendt for de sicilianske Fessina-vine, fra starten i 2001 og laver Sangiovese, der snapper de bedste Toscanere i haserne."

Conde Red Capsule, 2010.

Selvom Predappio i Italien anses som hjemstedet for Sangiovese-druen er der ikke mange, der kan placere området på et landkort...
Så tidligt som 1383 finder man de første lovgivninger for at sikre kvalitet til et vinområde, som – ulig Toscana – bestod af småbønder der arbejdede hårdt for at lave den bedste vin, og som i dag er baggrunden for den mere vilde, maskuline stil, som Sangiovese besidder herfra.

I 2001 besluttede Francesco Condello at forlade den finansielle verden for i stedet at forfølge sin drøm om at grundlægge en vingård.
Denne vingård blev Condé, der i dag strækker sig over 110 ha land, hvoraf de 77 ha er tilplantet med vinmarker. I tråd med områdets traditionelle valg af druesorter har man tilplantet de mest stenede og sandholdig jorde med Sangiovese, hvorimod de mere lerede og kalkholdige jorde er tilplantet med Merlot.
Ud over en selektering af druesort ud fra jordbundens sammensætning, har man også opdelt de 77 ha vinmarker i 52 parceller, som alle passes individuelt. Dette betyder, at man har mulighed for at udligne de individuelle årganges svagheder og derved skabe en højere, mere ensartet kvalitet.
Winemakeren er den internationale kendte Federico Curtaz, der kom til Condé efter 12 års arbejde som vitikulturist hos Gaja i Barberesco.

Condé Red Capsule, Sangiovese di Predappio Riserva, laves udelukkende af druer, der er høstet på Condés bedste parceller på de højest beliggende vinmarker. Her har jordbunden et særdeles højt indhold af kalksten, hvilket betyder, at jorden kan optage overskydende vand samt afgive det igen, når vinstokken har behov for det. Dette medfører også, at vinstokken hele tiden har den optimal mængde vand til sin rådighed til både vækst og modning af druerne.
Condé Red Capsule, Sangiovese di Predappio Riserva, er Condés prestigevin med en yderst kompleks aroma, hvor toner af modne kirsebær, tørrede roser, skovjordbær og mineraler dominerer. Smagen er fyldig med fine modne tanniner og en vedvarende eftersmag.

Vinifikation
Når druerne ankommer til vineriet, afstilkes de, hvorefter mosten ligger med skindkontakt, inden temperaturen hæves til 28 til 30 grader, så den alkoholiske gæring kan påbegyndes. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, lægges 70% på ståltanke og 30% på franske egetræsfade. Den alkoholiske gæring gennemføres, hvorefter vinen sammenstikkes på franske egetræsfade, hvor den lagrer i 18 måneder, efterfulgt af 12 måneders lagring på flaske.

Køb Conde Red Capsule, 2010. Conde Azienda Vitivinicola DOC Superiore
Specifikationer
Land Italien
Område Emilia Romagna
Leverandør Conde Azienda Vitivinicola
Type/Farve Rødvin
Serveringsforslag Mørkt kød Vildt Krydrede retter
Drue 100% Sangiovese
Årgang 2010
Proptype Kork
Dyrkning Traditionel
Alkohol 13,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr.( 68 - 80 cl)














Quarterback red

 SENESTE NYHEDER   SENESTE TILBUD    MEST SOLGTE

NYHEDSBREV   KONTAKT OS! BUTIKS INFORMATION

Her har du mulighed for at tilmelde dig
vores nyhedsbrev.

Når du er tilmeldt får du tilbud om vinsmagning og 'her og nu' tilbud mm..
-  du deltager naturligvis også automatisk i fremtidige konkurrencer.

Vælg version: Mobil | Klassisk
 
Privat:
Har du spøgsmål til vores hjemmeside el. udvalg kan du kontakte os... klik her

Firma:
Som firma kan du kontakte os for tilbud på (større) leveringer. Vi leverer firmagaver, julegaver, vin-gaver til receptioner mv.
Vi har gaven til enhver lejlighed - og vi pakker naturligvis flot og kreativt ind.
 
Så tøv ikke med at ringe  tlf: 75121855
el kontakt os ved at klikke her


  Vinspecialisten Herning Centret
Merkurvej 84  -  7400 Herning  -  Tlf. 75121855
E-mail: herning@vinspecialisten.dk

Vejviser - klik her!

Åbningstider:
Mandag - Fredag   Kl. 10.00 - 19.00
Lørdag   Kl. 10.00 - 16.00
Søndag   Kl. 11.00 - 16.00
 
Kontrol rapport fra din Vinhandler i Herning
 
 

Vinspecialisten Herning Centret - Merkurvej 84 - 7400 Herning
Tlf. 75121855 - Fax. 75121855 - E-mail: herning@vinspecialisten.dk - CVR-nummer: 38144006

 

Copyright © Vinspecialisten Herning - All Rights Reserved   |   Din vinhandler og vinleverandør i Herning   |   design by www.pc-sos.dk

Vinspiration

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven