Vinspecialisten Herning - din leverandør af vin, whisky, gavekuve, chokolade, firmagaver - Vinhandler med gratis udbringning i Herning

Log ind   |   Samlet pris  0,00 DKK    |  Indkøbskurv ( 0 )
150,00 DKK

Chateau Laville Bertrou, 2014. Gerard Bertrand AOP


Fri fragt ved køb over 500,-
Fri levering i Herning
Klar med en dybrød farve og let lilla kanter. Duften har masser af bær såsom brombær, blåbær og kirsebær, der smelter sammen med toner af lakrids og mørk peber. Smagen er fyldig med en diskret syre og fine modne tanniner. Eftersmagen er domineret af frugten med lette toner af mineraler og lakrids.
Del
 
ANBEFALET af Malene Smidt-Hertz i MAD & Bolig

Mad&Bolig
Anmeldt: 01-12-2014
MEGET STILREN MED GOD LANG EFTERSMAG
"Drueblandingen carignan, grenache, syrah og mourvèdre er oplagt, når der skal matches vin til julemad.
De to første druer sørger for frugt, saftighed og sødme, mens de to sidste bl.a. tilføjer krydderi og struktur til vinen.
Typisk middelhavsvin med intens duft af røde kirsebær, violer, sort peber og skovbund. Meget ren i stilen og kammer ikke over i sødme eller varme fra alkoholen, selv når den får temperatur. Mellemfyldig og med god lang eftersmag."

--

Chateau Laville Bertrou, 2012. Gerard Bertrand AOP

Sydfrankrig er ofte blevet betegnet som Frankrigs svar på Californien. I den forbindelse er sammenligningen kun baseret på varmen. For varmt er der. Faktisk de senere år for varmt. Man fattes vand. Det betyder, at vinstokkene tørster. De sætter få druer. Lavere udbytter til følge. Koncentrerede vine. Sorte. Og vigtigst af alt. Komplekse. For hvad Californien har i tæthed, har Sydfrankrig i nuancerigdom og fransk frækhed.
Det er håndværkere, der er på spil her. Ikke “Dress suit business men”. Der er jord under neglene og et hjerte, der banker hårdere end solen i den tørre jord. Man er generelt ikke god til markedsføring. Så hele regionen lider under, at forbrugeren ikke kender forskellen på en Roussillon og en Saint Saturnin. Men det er Gérard Bertrand i fuld gang med at lave om på!

Gérard Bertrand er en stor mand med stor karisma.
Han var tidligere kendt og elsket i Frankrig som rugbyspiller. Men han besluttede at tage en ny udfordring op og lagde derfor støvlerne på hylden efter en lang, succesfuld karriere. I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, om end de ikke orker at sætte sig ind i detaljerne. Og han har et mere end unikt sortiment at gå på opdagelse i.
Siden overtagelsen har Gérard Bertrand nemlig investeret i endnu flere vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 ha ”under fod”. Yderligere er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så - når høsten er overstået - at sælge druerne til ham.

Vi er meget stolte over at repræsentere Gérard Bertrands storslåede vine i Danmark – vine, der i Frankrig er listet på en stor del af landets trestjernede restauranter!

Laville Bertrou ligger i det meget naturskønne Minervois la Lavinere. Her er landskabet kuperet, og vinmarkerne ligger afgrænset af lave stenmure, som blev bygget af bønderne i starten af det 19. århundrede, hvor fåreopdræt var vigtigere end vindyrkning. Siden har områdets vinbønder vundet stor anerkendelse, hvilket har ført til, at området blev udskilt fra Minervois i 1998. Dette skyldtes, dels messoklimaet som er det varmeste i Languedoc, dels jordbunden som hovedsageligt består af kalk. Kalk er sammen med vulkansk jord suverænt den bedste jordbund, når det handler om vindyrkning. Kalk har den egenskab at den fungerer som en stor svamp, der, dels optager vandet når der er for meget, dels afgiver det, når der er for lidt. Resultatet af dette er, at vinstokken konstant har den korrekte mængde vand til at sætte druer og modne dem.
Vingården består af beskedne 8 ha, som er opdelt i en masse små parceller, der hver især dyrkes forskelligt. Denne burgundisk inspirerede tilgang til mikroklimaet giver vinbonden en større mulighed for at tilpasse vitikulturen til den pågældende årgangs klimatiske betingelser, og herved er man i stand til at skabe en ensartet høj kvalitet.

Vinifikation
Carignan og Syrah gennemgår carbonic maceration i hele klaser, hvorimod Grenache afstilkes og gæres ud på traditionelvis med tre ugers skindkontakt. Efterfølgende omstikkes vinen fra tankene til 225 liters bordeauxfade, hvor de lagrer i 10 – 12 måneder, mens vinen gennemfører sin malolaktiske gæring.

Køb Chateau Laville Bertrou, 2012. Gerard Bertrand AOP
Specifikationer
Land Frankrig
Område Sydfrankrig, Minervois
Leverandør Gerard Bertrand
Type/Farve Rødvin
Serveringsforslag Mørkt kød Lyst kød Vildt Oste - milde
Drue Grenache Noir Syrah Carignan
Årgang 2012
Proptype Kork
Dyrkning Traditionel
Alkohol 14,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr.( 68 - 80 cl)














Quarterback red

 SENESTE NYHEDER   SENESTE TILBUD    MEST SOLGTE

NYHEDSBREV   KONTAKT OS! BUTIKS INFORMATION

Her har du mulighed for at tilmelde dig
vores nyhedsbrev.

Når du er tilmeldt får du tilbud om vinsmagning og 'her og nu' tilbud mm..
-  du deltager naturligvis også automatisk i fremtidige konkurrencer.

Vælg version: Mobil | Klassisk
 
Privat:
Har du spøgsmål til vores hjemmeside el. udvalg kan du kontakte os... klik her

Firma:
Som firma kan du kontakte os for tilbud på (større) leveringer. Vi leverer firmagaver, julegaver, vin-gaver til receptioner mv.
Vi har gaven til enhver lejlighed - og vi pakker naturligvis flot og kreativt ind.
 
Så tøv ikke med at ringe  tlf: 75121855
el kontakt os ved at klikke her


  Vinspecialisten Herning Centret
Merkurvej 84  -  7400 Herning  -  Tlf. 75121855
E-mail: herning@vinspecialisten.dk

Vejviser - klik her!

Åbningstider:
Mandag - Fredag   Kl. 10.00 - 19.00
Lørdag   Kl. 10.00 - 16.00
Søndag   Kl. 11.00 - 16.00
 
Kontrol rapport fra din Vinhandler i Herning
 
 

Vinspecialisten Herning Centret - Merkurvej 84 - 7400 Herning
Tlf. 75121855 - Fax. 75121855 - E-mail: herning@vinspecialisten.dk - CVR-nummer: 38144006

 

Copyright © Vinspecialisten Herning - All Rights Reserved   |   Din vinhandler og vinleverandør i Herning   |   design by www.pc-sos.dk

Vinspiration

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven